Dansk Sygepleje Selskab

02 (2)_LILLE

Styrk praktikken for sygeplejerskestuderende

Af Tina Kramer, formand i Dansk Sygepleje Selskabs Uddannelsesråd.

Det bør få alle alarmklokker til at ringe, når hver femte sygeplejestuderende og mere end hver fjerde nyuddannet sygeplejerske er usikker på, om de arbejder som sygeplejerske om fem år.

Årsagerne kan være mange, og i den offentlige debat er flere forklaringer kommet på banen. Eksempelvis at sundhedsvæsenets forventninger til nyuddannede sygeplejersker opgavevaretagelse er urealistiske, og at de nyuddannede sygeplejersker ikke har lært tilstrækkeligt med praktiske færdigheder under deres uddannelse.

Upåagtet hvad den præcise årsag er, er der ingen tvivl om, at de studerende skal forberedes bedre til professionen. Og her spiller praktikken en nøglerolle.

Det er i praktikken, at de studerende skal lære at praktisere sygepleje. Det er her, de møder patienter og pårørende, som de skal lære at varetage den professionelle pleje- og behandling af og drage omsorg for. Det er i praktikken, de øver sig på at være sygeplejersker.

Praktikken skal styrkes
Praktikken er kort og godt en vigtig og væsentlig del af sygeplejerskeuddannelsen, og derfor er det centralt, at praktikken styrkes. Dette var også et centralt budskab, da de studerende for nylig uddelte priserne til årets praktiksteder.

Som en studerende sagde til prisoverrækkelsen: "Praktik er en helt central og afgørende del at sygeplejerskeuddannelsen. Det er det, der gør, at vi får nye og dygtige kollegaer i fremtiden."

En styrkelse af den kliniske del at sygeplejerskeuddannelsen vil forberede de studerende bedre til professionen, og som det fremgik af en af de studerendes indstillinger til praktikprisen, giver et godt praktiksted også de studerende mulighed for at vokse og udvikle sig i sit fag.

Feedback og refleksion
Spørgsmålet er så, hvordan praktikken kan styrkes i praksis. I de studerendes begrundelser for tildeling af prisen fremhæver de blandt andet, at praktikforløbene skal være veltilrettelagte med tid til løbende feedback og refleksion over egen læring, og at de kliniske vejledere skal være garanter for dette.

Derudover fremhæves praktikstedernes kollektive ansvar for uddannelsesopgaven sammen med deres evne til at få de studerende til at føle sig velkomne i personalegruppen.

De studerendes begrundelser kan med fordel give anledning til et kvalitetstjek på praktikstederne: Planlægges praktikforløbene med tid til feedback og refleksion? Er der ansat kliniske vejledere, som har tiden og kvalifikationerne til at understøtte de studerendes læringsmuligheder? Bydes de studerende velkommen på praktikstederne, og oplever de, at vejledning af studerende er et fælles ansvar?

Ledelsesmæssig opbakning
De kliniske vejledere, som sammen med deres afdeling fik tildelt prisen for bedste praktiksted, havde også nogle bud på, hvad der er betydningsfuldt for at skabe en god praktik for de studerende.

De fremhæver ikke mindst ledelsesmæssig opbakning og en villighed til at afsætte de fornødne ressourcer som afgørende aspekter for at lave god klinisk uddannelse. Disse opmærksomhedspunkter fordrer, at uddannelsesopgaven på hospitaler og i kommuner vægtes på lige fod med pleje- og behandlingsopgaver.

Flere øremærkede ressourcer
Hvis det skal lykkedes at ligestille uddannelsesopgaven med pleje/behandling og rehabilitering, kræver det, at Danske Regioner og KL øremærker ressourcer til at kliniske vejledere kan varetage den opgave, som det ifølge bekendtgørelsen forventes af dem. Hvis lederne skal lykkedes med at bakke op, skal der være afsat ressourcer til opgaven.

Dertil kommer, at sundhedsvæsenet varetager en vigtig uddannelsesopgave med de mange sygeplejestuderende og andre sundhedsprofessionsstuderende, som er i praktik. Faktisk foregår 40 procent af sygeplejerskeuddannelsen i praktikken. Hvordan og under hvilke forhold, denne uddannelsesopgave varetages, kan med fordel også sættes på den politiske dagsorden.