Dansk Sygepleje Selskab

Til workshop med historisk interesserede sygeplejersker

Endagskonferencen om sårbarhed i sygepleje samlede de faglige selskaber til fire workshops, hvor fagfæller kunne udveksle og udvikle idéer. Vi lægger vejen forbi den workshop, der tog de historiske briller frem.


Af Sarah Glerup, DASYS - klik her for artikeloversigt fra konferencen

 

Man skulle tro, at en formiddag med fire faglige oplæg stort set uden pauser ville udmatte deltagerne til DSR's endagskonference om sårbarhed, som er forbeholdt medlemmer af de faglige selskaber.

Alligevel lyder der energisk summen af samtaler over frokostbuffeten på Hotel Koldingfjord. Trætheden overdøves tydeligvis af glæden ved at møde fagfæller og få nye input.

Workshop med plads til historisk fordybelse

Netop i år prioriteres muligheden for at udveksle tanker og erfaringer ekstra højt, da timerne efter frokost er viet til en række workshops. En af dem stiller spørgsmålet: Hvilken betydning har de historiske, samfundsmæssige og institutionelle forandringer for sårbarhed i sygepleje?

Dorthe Boe Danbjørg MCU - Foto af Thorbjørn KühlWorkshoppen ledes af DSR's næstformand Dorthe Boe Danbjørg, der mener, at sårbarhed i sygepleje hænger sammen med en svær treenighed: udfordringer med uddannelse, stigende kompleksitet i faget og mangel på anerkendelse.

- Vi har nok et historisk efterslæb fra tiden med vågekoner og diakonisser. I dag tager en sygeplejeuddannelse 3,5 år, mens lægerne får seks år på universitetet efterfulgt af et meget struktureret post graduate-forløb. Til sammenligning har sygeplejerskerne først for nylig fået et garanteret introduktionsforløb, og vi måtte kæmpe ti år for at få vedtaget specialuddannelsen i akutsygepleje! påpeger hun.

Dertil kommer, at patienterne blandt andet som følge af den demografiske udvikling er blevet mere komplekse. Det kalder åbenlyst på flere specialiserede sygeplejersker, men virkeligheden er, at ufaglærte i stigende grad tager over. Sidst, men ikke mindst, er der anerkendelsen, som tydeligt mangler, når mange fortsat ikke regner sygepleje for et selvstændigt fag.

- Den kompleksitet, vi har blandt patienterne, kombineret med tiltagende mangel på specialiseret eller bare faglært personale, medfører sårbarhed i hele vores sundhedsvæsen. Det samme gør det forsimplede syn på vores fag, der skader rekrutteringen af nye sygeplejersker, konkluderer Dorthe Boe Danbjørg og tilføjer tørt, at hun eksempelvis er blevet kaldt "kommunal røvvasker".

40 års erfaring og masser af gode ideer

Med til workshoppen sidder blandt andet Nina Lennert, der er intensivsygeplejerske på neurokirurgisk afdeling i Odense. Hun har lige straks 40 års jubilæum og derfor et historisk overblik fra sin egen karriere, som få kan matche. Det er første gang, Nina Lennert deltager i workshops i DASYS-sammenhæng, og hun er vild med formatet:

- Andre gange har vi været delt op i grupper, men så har emnet været mere overordnet. Denne gang har du fire forskellige workshops at vælge imellem, så du kan fordybe dig i lige præcis dét, der interesserer dig. Det er mega positivt, understreger hun.

Begejstringen blandt workshop-deltagerne munder da også ud i flere konkrete og konstruktive bud på, hvordan sygeplejefeltet kan blive mindre sårbart på sigt:

  • Måske skal vi kæmpe for overenskomstmæssig ret til ti dages årlig efteruddannelse, ligesom lægerne har? 
  • Måske skal vi, for at lægge afstand til fortidens vågekoner og understrege nutidens komplekse arbejdsfelt, kalde os "sundhedsingeniører"?
  • Måske skal vi ligesom nordmændene og tyskerne skifte det betegnelsen "sygeplejerske" ud med noget kønsneutralt? 
  • Måske skal vores forskere og praktikere blive bedre til at formidle vores faglighed, også hvis det kræver reklamespots? 

For som Dorthe Boe Danbjørg afslutningsvist opsummerer:

- Vel tørrer vi røv, men vi observerer og analyser undervejs på måder, der kræver høj faglighed. Og ærligt, så dét at hjælpe et andet menneske - det er da noget af det allerfineste, man kan!