Konsekvenser for sygeplejerskeuddannelsen
Reformen af professionsuddannelserne, herunder sygeplejerskeuddannelsen, som regeringen har præsenteret 8. oktober, indebærer en reduktion af studiekravet med 15 ECTS. DASYS’ Uddannelsesråd er bekymret for nedprioritering af den teoretiske del af uddannelsen, som fx videnskabsteori, der bidrager med forståelse for, hvordan viden skabes, og hvad den kan bruges til. Ligeledes giver det et fundament for kritisk vurdering af artikler og faglitteratur og herunder henvendelser fra patienter og pårørende. Teoretisk viden og forståelse er fundamentet for at lære god sygeplejepraksis.
Selvom intentionen om at styrke den praktiske del af uddannelsen er velkommen, er det afgørende, at praktikken ikke blot bliver en form for mesterlære, men en struktureret og velargumenteret del af uddannelsen, der fremmer kritisk tænkning og selvstændighed.
Et særligt fokus på ‘simulations- og værkstedsundervisning’ på uddannelsesinstitutionerne giver en yderligere vægtning af praksisdelen i forhold til teoridelen i den samlede uddannelse. Det er ikke et enten eller, men et både og. Det teoretiske afsæt i uddannelserne er grundlaget for at lære i klinisk praksis med vejledning fra sygeplejefaglige og pædagogisk kompetente kliniske vejledere.
Styrkelse af praksis genfindes også i anbefalingen af at afslutte uddannelsen med en praksisbaseret professionsprøve. Ideen bakker uddannelsesrådet op om, men det er altafgørende, at den teoretiske tyngde bevares i prøven – gerne med inspiration fra lægernes embedseksamen, som kombinerer det kliniske med faglig argumentation. Særligt sygeplejeprofessionens egne teorier skal have forrang i forbindelse med prøven.
Karriereveje
Vi ser gode perspektiver i, at der åbnes for flere efter- og videreuddannelsesmuligheder for sygeplejerskerne ved at samle tilbuddet på de nuværende professionshøjskoler. Vi glæder os over, at der med den nye professionsmaster samles uddannelse op til uddannelsesniveau 7 på professionshøjskolerne. Derved får sygeplejersker flere efter- og videreuddannelsesmuligheder. Dette styrker smidigheden i at kunne flytte og uddanne sig over et langt arbejdsliv. Vi håber, at der vil være velvillighed over for flere specialuddannelser, og at disse bliver en del af det formelle uddannelsessystem.
Umiddelbart virker det som om den universitære tilkobling af det sygeplejefaglige forskningsfelt, professorater og lektorater fastholdes. Men med etablering af masteruddannelsernes på professionshøjskolerne kræver dette en særlig opmærksomhed i de kommende forhandlinger.
Betydning for professionen og patient/borger
En uddannelsesreform er ikke kun et spørgsmål om uddannelse af den enkelte sygeplejerske, men i høj grad også et spørgsmål om sygeplejeprofessionen. Det indebærer et højt niveau af professionalisme. Sygeplejersker kan ikke nøjes med ’færdigheder’, men skal stå på et stærkt fundament af sygeplejefaglig viden.
Den forkortede uddannelse og reducering i ’ikke praksisorienterede teoretiske elementer’, kan betyde tab af faglig udvikling og nødvendig forskning. Hermed forhindres professionen i at udvikle ny viden og løsninger på komplekse sundheds- og sygeplejeproblemer, herunder fx anvendelse af ny teknologi.
Den faglige anerkendelse af sygepleje – og hermed den prestige, samfundet tillægger faget – hænger sammen med sygeplejerskers kompetencer. Kompleksiteten i sygepleje nu og fremover indebærer dybere teoretisk viden, fx til at kunne varetage løbende ændringer i medicinske forhold og samtidig imødekomme patienters omsorgsbehov og sundhedsvæsenets krav til koordinering.
Hvis sygeplejerskerne mangler viden, der er nødvendig i at håndtere disse komplekse opgaver korrekt, har det påviselige konsekvenser for patienters overlevelse. Vi skal gøre os det klart, hvilken rolle sygeplejersker spiller nu og i fremtiden. Det er risikabelt at ændre en uddannelse uden at det er tydeligt, hvad de uddannede, sygeplejerskerne, skal løfte af opgaver og ansvar.
DASYS’ uddannelsesråd, d. 8. oktober 2024