Indlæser Begivenheder

Kick-off-møde om kliniske retningslinjer i regi af de sygeplejefaglige selskaber & Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut

Bliv klogere på de nye processer for udarbejdelse af sygeplejefaglige retningslinjer i samarbejde med Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut

DASYS, Dansk Sygeplejeråd og Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK) indkalder alle interesserede til kick-off-møde med fokus på fremadrettet udarbejdelse af sygeplejefaglige kliniske retningslinjer.
Mødet har fokus på de nye processer for udarbejdelse af sygeplejefaglige retningslinjer sammen med Retningslinjefunktion i SundK, og vil adressere både de faglige udfordringer men også den metodiske støtte, der følger med den nye måde at arbejde med retningslinjer på.

Mødet holdes online via Teams tirsdag den 20. januar 2026 kl. 15.30-17.30.

Tilmelding senest 13. januar via linket her.

 

Ved mødet vil bl.a. Dorthe Danbjørg, formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR), Annesofie Lunde Jensen, formand for Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), og Lisbeth Kær Lagoni, sygeplejefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital dele deres indsigter om, hvordan vi sikrer forankring og effektiv vidensdeling om retningslinjearbejdet under udvikling i et nyt set-up, hvorfor det er vigtigt at samarbejde om de kliniske retningslinjer på tværs, og hvordan kliniske retningslinjer kan fungere som en motor for kvalitet.

Der er mulighed for at stille spørgsmål i mødets sidste del.

Læs programmet her.