Indlæser Begivenheder

Uddannelseskonferencen 2026 – Fremtidens sygepleje i et uddannelsesperspektiv

 

Fremtidens sygepleje i et uddannelsesperspektiv

Vi står midt i en reformstorm. Nye uddannelses-, sundheds- og ældrereformer ændrer rammerne for, hvordan sygeplejersker uddannes, udvikles og bidrager – både nu og i fremtiden. Hvordan sikrer vi, at uddannelse ikke blot følger med udviklingen, men er med til at forme den?

På konferencen ”Fremtidens sygepleje i et uddannelsesperspektiv” samler vi alle, der arbejder med uddannelse af sygeplejersker – både inden for det præ- og postgraduate område – til en fælles udforskning af nogle fremtidens pejlemærker: et udvidet virksomhedsområde, stærkere kliniske og ledelsesmæssige kompetencer og et komplekst borger- og patientbillede.

Vi stiller skarpt på:

  • Hvilke kompetencer kræver fremtidens sundhedsvæsen?
  • Hvordan kan uddannelse være en strategisk drivkraft i udviklingen?
  • Hvordan kan vi skabe rammer for læring, der ruster sygeplejersker til komplekse opgaver og ledelse – og hvad betyder den nye uddannelsesreform i den sammenhæng?

 

Som deltager får du indblik i aktuelle erfaringer og forskning, der giver både perspektiver og redskaber til dit arbejde – og mulighed for at bidrage til, hvordan vi sammen sætter kursen for fremtidens sygepleje.

Sted:

Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding

 

Program (til download her):

  • 09.00–09.30 Ankomst, registrering og kaffe/te med brød
  • 09.30–09.45 Velkomst, Tina Kramer, forkvinde for DASYS’ uddannelsesråd
  • 09.45–10.45 Reformstormen og fremtidens sygepleje Mickael Bech, professor, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet
  • 10.45–11.00 Pause
  • 11.00–11.45 Et fagpolitisk perspektiv på uddannelse Sofasamtale med Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde, Dansk Sygeplejeråd Nikolaj Laue Juhl, forperson, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning Der vil være mulighed for at stille spørgsmål før og under samtalen.
  • 11.50–12.30 Sygeplejefaglige ledere som nøglen Sådan prioriterer og faciliterer vi attraktive kliniske studiemiljøer Christian Jørgensen, chefsygeplejerske, MPQM Søren Bech, klinisk udviklingssygeplejerske, cand.cur.
  • 12.30–13.30 Frokost
  • 13.30–14.00 Forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker Uddannelse og kompetenceløft i et ansvarsfelt i forandring Therese Nørholm Christiansen, Sundhedsfaglig konsulent, cand.cur.
  • 14.00–14.30 Boguddeling ved Stine Brenø Gredal & kaffepause
  • 14.30–15.30 Vi uddanner i praksis En strategi for et modigt uddannelsessamarbejde Vibeke Røn Noer, uddannelseschef, ph.d.
  • 15.30-15.35 Tak for i dag, Hans Erik Steiner-Johnsen, næstformand for DASYS’ uddannelsesråd


Deltagergebyr

1.200 kr. + moms for medlemmer af Faglige Selskaber under DASYS.
1.600 kr. + moms for ikke-medlemmer