Sundhedsstrukturkommissionen fokuserer på nærsundhedsvæsenets opgradering
Af Lone Hauritz – Formand for bestyrelsen af Fagligt Selskab for Ledende Sygeplejersker og Lone Bülow Friis – Medlem af bestyrelsen i DASYS.
Sundhedsstrukturkommissionen har inviteret til topmøde
Sundhedsstrukturkommissionen havde inviteret repræsentanter fra det danske sundhedsvæsen til et spændende møde med oplæg og mulighed for drøftelse om den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet.
Det var en spændende dag med pejlemærker om, hvilke indikationer man lægger vægt på – og med andre ord, hvilken bevægelse der nu er sat i gang.
Mange interessenter var til stede, og dermed var der mange holdninger og meninger om, hvordan opgaven bedst kunne organiseres i fremtiden. Den gode nyhed var, at alle var enige om, at behovet i fremtidens sundhedsvæsen betyder, at vi er nødt til at gøre tingene på en ny måde.
Sundhedsstrukturkommissionen (SSK) under ledelse af formand Jesper Fisker har erklæret, at opgradering af nærsundhedsvæsnet er en topprioritet.
Jesper Fisker understreger vigtigheden af handling og ændringer for at imødegå udfordringerne i sundhedssystemet og sikre et sundhedsvæsen, der hænger sammen – også i fremtiden. Vi har for nuværende et sundhedsvæsen, vi godt kan være stolte af. Vi har gennem mange år oprustet i vores hospitalsvæsen, og fremtiden kræver nu, at vi opruster i det nære sundhedsvæsen også.
Dét, ikke at gøre noget, er ikke en mulighed. At gøre mere af det samme er heller ikke en mulighed.
Det er de mest skrøbelige patienter, der ikke får deres behov opfyldt. Det er dem, der falder mellem to stole. Vi skal sikre, at deres forløb skal foregå med en koordineret indsats. Via kommissionens forberedende arbejde blev der delt patienters historier, der klart illustrerer, hvordan mange skrøbelige patienter bliver overset af systemet, fordi det ikke er en koordineret indsats. Disse historier gør indtryk.
Strukturelle barrierer og behovet for omstilling i det nære sundhedsvæsen
Kommissionen har identificeret behov for omstilling grundet den demografiske udvikling det og øgede behov for sundhedstjenester i hjemmet med inddragelse af patienter og pårørende. Jesper Fisker påpeger strukturelle barrierer i vores nuværende system, herunder økonomiske og juridiske, der begrænser udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
Geografisk ulighed og udfordringer i udkantsområder
Jesper Fisker konstaterer, at der er geografisk og social ulighed i Danmark. Det skal vi have gjort noget ved, og han eksemplificerer med områder som Falster og Thisted, der oplever pressede forhold og behov for hjælp. Dette understreger behovet for at adressere ressourcefordelingen og forbedre adgangen til sundhedstjenester i disse områder.
Vigtigt er det at incitamenterne for at forandre er tilstede, således man ikke løber ind i strukturelle barrierer.
Sundhedsministeren ser behovet for reform
Sophie Løhde påpeger ligeledes den store omlægning vi i Danmark har iværksat af hospitalsvæsnet – med sammenlægningen af hospitaler og specialer samt oprettelsen af akuthospitaler. Initiativer, som mange lande – ifølge Sophie Løhde – misunder os. Vi har ikke stået med så mange udfordringer før, som vi kommer til om bare 10, 20 og 30 år.
Sophie Løhde skitserer strukturelle udfordringer og et klart ansvar for det samlede patientforløb, ubalance mellem nært og specialiseret sundhedsvæsen samt skæv fordeling af sundhedstilbud, især i udkantsområder. Det er en stor opgave som patient at navigere i, og patienterne ønsker hjælp til at koordinerer deres forløb, altså end to end-ansvar.
Sophie Løhde varsler en radikal og gennemgribende reform for særligt at styrke det nære sundhedsvæsen – og for at imødekomme fremtidige udfordringer. I den kommende reform vil man se på de anbefalinger, Sundhedsstrukturkommissionen leverer. Tiden er inde til, at vi tegner et nyt Danmarkskort for sundhed.
Støtte fra sundhedsfaglige eksperter og organisationer
Ph.d. og lektor Alexandra Brandt Ryborg samt formanden i SIND fremhæver presset på sundhedsvæsnet og behovet for at fjerne kasser og systemer for at fokusere på den enkelte patients behov. De opfordrer til mere menneskelig kontakt og samarbejde med pårørende. Der udpeges særligt tre patientgrupper, der er udfordret, og eksperterne påpeger, at silotænkning og kassetænkning er årsagen hertil. Det er patienter med multisygdom, medicinske patienter og psykiatriske patienter med somatiske lidelser, der er hårdest ramt.
Analyse fra statskundskabsprofessor og inspiration fra udlandet
Statskundskabsprofessor Jørgen Grønnegård Christensen roser også et dansk velfungerende sundhedsvæsen, som er bedre fungerende, end det der var for 20 år siden. Vores sundhedsvæsen er udfordret af en udvikling af efterspørgsel og udbud af sundhedsydelser. Danmark står derfor over for de samme problemer som andre vestlige lande. Jørgen Grønnegård Christensen rejser i sit oplæg et spørgsmål om, hvilke svagheder der er i det nuværende sundhedsvæsen, og han kommer også med bud på løsninger til strukturkommissionen. Han peger på den manglede kobling mellem de forskellige led i patient-/borger ansvaret, og også han taler om end-to-end-ansvar. Han peger på, at sektoropdelingen skaber problemer for samordningen af forløb, og at de økonomiske incitamenter er svage.
En meget stor barriere for vores system er lovgivningen, og han peger på, at serviceloven og sundhedsloven ikke er fulgt med tiden – set i lyset af den demografiske og sundhedsfaglige udvikling. Han anbefaler, at disse samles i en ny sundhedslov.
Jørgen Grønnegaard Christensen beskriver, at 2020-sundhedsreformen har lagt trædesten i form af etablering af 21 sundhedsklynger, og han anbefaler kommissionen til at se på, hvordan dette kan styrkes og integreres i et reformeret sundhedsvæsen for at sikre sammenhængen mellem det specialiserede hospitalsvæsen og det nære sundhedsvæsen.
Regionale ledere og patientrepræsentanter deler synspunkter
Anders Künau, formand for danske regioner, Jørgen Skadborg, formand for PLO, og Morten Freil, direktør i Danske Patienter, deler deres perspektiver på at styrke primærsektoren, forbedre incitamenter og differentiere sundhedstilbud.
Sundhedsstrukturkommissionen fortsætter arbejdet med at indsamle input og ideer fra interessenter – også fra udlandet. Topmødet skulle indikere afslutningen af første fase af kommissionens arbejde. Det næste, der følger, er en rapport, som udkommer til foråret.
Den har det formål at forme en omfattende reform for vores sundhedsvæsen i Danmark, hvor indholdet har til hensigt at styrke det nære sundhedsvæsen og imødekomme fremtidens sundhedsudfordringer.
Forfatternes håb for fremtidens sundhedsvæsen
Sundhedsministeren vil sikre en bred enighed i Folketinget om en ny reform for det danske sundhedsvæsen, som holder mange år frem. En reform, der organiserer sig om patienternes forløb – hvor lovgivning, strukturer og incitamenter ikke står i vejen for at gøre det rigtige.
Det rigtige med den rette dosering af ydelser for de patienter, der med lidt hjælp og evt. sammen med deres pårørende kan meget selv – og det rigtige for dem, der skal have sundhedsprofessionelles fulde opmærksomhed for deres situation.
En reform, der vil vægte forebyggelse – og en reform, som vil udvikle det nære sundhedsvæsen med brug af de fælles kompetencer, der er til rådighed i det samlede sundhedsvæsen.
En reform, der har modet til at prioritere, således at alle behandles lige ved at behandle dem forskelligt – ud fra behov og muligheder. En reform, der vil investere i den nødvendige teknologiske udvikling.
Vi håber det.