DASYS har i år sendt en masse medlemmer afsted på konferencer kloden over med tilskud. Her er, hvad de har oplevet.
Anette Viftrup, Klinisk Sygeplejespecialist, Cand.cur. Ph.d.-studerende
Aarhus Universitetshospital, Bedøvelse og Operation
Deltagelse i EANS Summer school
The European Academy of Nursing Science (EANS) er et netværk for Europæiske sygeplejersker, der arbejder med forskning. Formålet er at inspirere og facilitere samarbejde og akademisk lederskab i sygepleje. Dette gøres bl.a. ved gennemførelse af sommerskoler for sygeplejersker under ph.d.-uddannelse.
I 2023 blev sommerskolen afholdt på Lovisenberg Diaconal University Colleague (LDUC) i Oslo, Norge. Det var et kæmpe privilegie, at jeg som ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet fik mulighed for at deltage i EANS sommerskoler for andet år i træk. På sommerskolen undervises der i MRC framework for complex interventions, og som studerende gives der mulighed for at dele og arbejde med egen forskning. Noget af det, der er særligt for sommerskolens andet år er, at de studerende skal planlægge og gennemføre en debat for derved at lære at argumentere videnskabeligt.
Emnet for debatten dette år var: “Is it a waste of nurses’ competence to deliver fundamental nursing care to older people in long-term care?”
Spørgsmålet skabte stor debat, og efter denne skulle alle tilhørerne stemme om, hvorvidt de var for eller imod spørgsmålet.
Jeg er meget taknemmelig for den støtte, som jeg modtog fra DASYS i forbindelse med mit ophold på sommerskolen. Samtidig vil jeg anbefale andre ph.d.-studerende, der arbejder med komplekse interventioner, at ansøge om deltagelse i EANS’ sommerskoler, da det både er givtigt i forhold til læring, udvikling og networking.
Gitte Bunkenborg, Sygeplejefaglig Forskningsleder, Kardiologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital
Lektor i klinisk sygepleje ved Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU
Rejsebeskrivelse fra ICN Verdenskongres i Montreal
I gode kollegaers selskab deltog jeg for første gang, og med støtte fra DASYS, i en ICN Verdenskongres, som i 2023 foregik i Montreal. Det var en imponerende oplevelse, som på mange måder har sat sit aftryk. Først var der jo den stolte følelse, som greb mig allerede ved åbningsceremonien, af at være én blandt rigtig mange sygeplejersker – og især én blandt mange danske sygeplejersker, der havde fundet vej til Montreal og jublede og hujede, da Grethe Christensen og Dorthe Danbjørg trådte ind på scenen. Det var nærmest rørende.
Af de mange oplæg og præsentationer, som jeg hørte over de næste fire dage, var der især et par stykker, som jeg husker tydeligst. Ét af dem gav os alle en kærlig opsang:
”Sygeplejersker – hold op med at være så navlebeskuende og græde! Gør noget! Ha’ patienten i fokus, og pointér værdien af sygepleje for hele samfundet. Kig efter de ’åbne vinduer’ til at levere jeres budskab.”
Jeg synes, det var et befriende og lærerigt budskab, som jeg tager med mig. Én anden, som jeg husker, var en mandlig sygeplejerske, der berettede om sin tur fra hyper-engageret medarbejder, der leverede varen – og lidt til – hver eneste dag til en sygemeldt, stressramt far, som var sat helt skakmat. Hans hudløst ærlige beretning og opfordring til os alle, uanset position i sundhedsvæsenet, om at passe på hinanden og os selv var meget tankevækkende.
Endelig blev jeg grebet af taknemmelighed over at leve og arbejde i Danmark – og af afmagt over verdens grusomheder på én og samme tid ved at høre en beretning fra Myanmar, hvor sygeplejersker sætter livet på spil for at yde bare en smule sygepleje til familier i nød. Derudover var der mange, mange spændende præsentationer om mange forskellige typer projekter og indsatser fra alle ender af verden, som i en eller anden grad sætter det vi gør i perspektiv – og inspirerer til nye tanker.
Ida Kathrine Westh , Sygeplejerske, RN,cand.scient.san.
Udviklingsansvarlig, Stroke Sengeafsnit og Rehabilitering, Neurologisk afdeling -AUH
Deltagelse på The European Association of Neuroscience Nurses Kongres på Island d.25-27.maj, 2023
Der var flere professorer i sygepleje, der holdt blændende oplæg, og meget handlede om, hvordan implementering lykkes – og om kvalitet i sygepleje til den neurologiske patient.
Indholdet i særligt Sandy Middleton´s præsentationer var vedkommende for mig som udviklingssygeplejerske i Stroke- og Rehabiliteringsafsnittene her på AUH.
Jeg holdt mit første oplæg på engelsk, hvor jeg fortalte om fund fra den kvalitative del af et beskrivende studie om søvn efter Stroke. Det var en spændende udfordring!
Mange gav mig feedback og jeg fik kontakter med andre sygeplejersker, der arbejder med søvn. Der var en spændende og inspirerende POSTER præsentation, hvor jeg fik ny viden. Der var indhold på POSTERS om score til fatigue, som jeg lærte mere om, ligesom jeg faldt over en POSTER om en ny, online uddannelse, som min kollega kan drage nytte af – og meget, meget mere.
Jytte Bruhn
Resume fra vores tur til ICN:
Vi var i alt seks sygeplejersker fra Kardiologisk afdeling, der havde valgt at tage af sted. I vores ledergruppe har vi i 2022 lavet et tredages symposium for erfarne sygeplejersker, og der havde vores udviklingssygeplejerske Gitte Ingwersen lavet et abstract med titlen: ”Kan et tre dages symposium udfordre erfarne sygeplejersker til at udvikle deres kompetencer?”
Derud havde vores forskningsleder og lektor Gitte Bunkenborg indsendt et abstract med titlen: ”The nurse-led Response Team – A safety net for patients and ward nurses.”
Overordnet var det meget overvældende at møde 6500 sygeplejersker fra 130 lande, og det gjorde et stort indtryk.
Der var gennemgående globale udfordringer i hele verden, som der blev talt om igen og igen. Det var manglen på sygeplejersker, arbejdsvilkår, udbrændthed, ulige kønsrelaterede arbejdsvilkår, sygeplejersker, der forlader faget og samlet et stort ønske om, at alle lande burde have en Chief Officer Nurse – som de faktisk har i mange lande – vi har det ikke i Dk.
Vi så en del ledelses-oplæg, og der var især to, der brændte igennem.
Den ene var en 85-årig somalisk sygeplejerske med baggrund som udenrigs-, indenrigs- og sundhedsminister, der talte meget omkring power og nursing. At det er den enkelte sygeplejerske, der skal tage magten til at skabe forandringer. ”Intet er umuligt, hvis du er dedikeret til det, selv når omgivelserne er udfordrende – grib chancen – det åbner døre!”
Den anden var en canadisk sygeplejeprofessor Damien Contandriopoulus, der var lidt kontroversiel: ”Stop med at være navlebeskuende, og hold op med at klynke”. Hvis vi vil have forandringer, skal vi selv handle, lød budskabet.
En meget spændende konference, hvor jeg nok ikke fik så meget fagligt med hjem – men meget ledelsesmæssige oplevelser. Det var meget givende på den kollegiale front – vi var mange sygeplejersker fra Sjællands Universitetshospital, og der var meget networking på tværs af afdelinger – men også til andre hospitaler og andre lande.
Montreal er en fantastisk by, som vi også nåede at se lidt af.
Katrine Hjorth
ICN Montreal 2023
I forbindelse med min deltagelse i Projekt Overgange ved UCL fik jeg den fantastiske mulighed at deltage i ICN Kongressen 2023 i Montreal. Jeg hedder Katrine Hjorth, og jeg studerer til dagligt til sygeplejersker i Odense. Lige nu er jeg i gang med min afsluttende bacheloropgave, hvor jeg har fokus på selfcompassion hos sygeplejersker. Et emne, som er stærkt inspireret af min tur til Canada. Kvindekamp og ligeløn var store temaer på årets kongres, men det var sygeplejerskernes mentale sundhed også. Vi skal hele tiden løbe lidt stærkere, have lidt flere patienter, være lidt mere specialiserede – og vi skal ikke forvente yderligere kompensation. Men vi skal huske, at når maskerne i flyet falder ned, og der er panik omkring os, så skal vi tage vores egen maske på først og trække vejret, inden vi hjælper andre. Dette var en pointe på kongressen – og bliver også en pointe i min bacheloropgave. Vi kan ikke yde omsorg for andre, hvis vi stopper med at yde omsorg for os selv.
Det var yderst inspirerende for en studerende som jeg at møde så mange forskellige mennesker fra vidt forskellige kulturer – og så alligevel at være så ens, når man taler om sygeplejeværdier. Det var også meget givende at lære om de mange forskellige veje, man kan gå inden for sygeplejen, samt hvad andre lande kan tilbyde af specialisering. Her kan bl.a. nævnes Norges kandidat i psykiatrisk sygepleje. En kandidat, vi mangler i Danmark for at sikre, at personalet i psykiatrien kan specialisere sig.
Det, jeg tager med mig fra kongressen, er, at vi skal sørge for at uddanne sygeplejersker, der har en stærk sundhedsøkonomisk baggrund. Hvis vi skal have bedre vilkår i sundhedsvæsenet for patienter og ansatte, så skal vi diskutere sundhedsøkonomisk – penge er det eneste politikere går op i. En tilstrækkelig normering i sundhedsvæsenet sikrer et større arbejdsudbud. Det er noget, politikere forstår. At det også sikrer velvære, er et sandt argument – men sørgeligt nok ej brugbart.
Så vil jeg tage med mig, at sundhedsprofessionelle i krigszoner er ekstremt udsatte. Her kan fx nævnes sygeplejerskerne i Myanmar, der bliver brændt levende, fordi de udfører deres hverv. Hospitaler, der bliver bombet i Ukraine, Palæstina og mange andre steder. Afghanske kvindelige sundhedsprofessionelle, der ikke længere må gå på arbejde – og derved skaber en kæmpe humanitær krise for de kvinder og piger, der ikke må blive undersøgt af det tilbageværende mandlige personale i sundhedsvæsenet. Det røde kryds er blevet et sigtekorn frem for et helle. Og det er i sandhed en humanitær katastrofe.
Jeg lærte, at vi i Danmark er godt med, når det kommer til forskning i sygepleje og vores generelle uddannelsesniveau, men at vi halter gevaldigt bagud, når det kommer til at undervise i klimaforandringer og sundhed. Klimaforandringerne er den største trussel mod menneskets sundhed, men vi er ikke rustet til at tage os af udfordringen.
Undervejs i kongressen deltog jeg i mange taler og oplæg – lige fra premierminister Justin Trudeaus tale til sygeplejerskerne, Edna Adan Ismails kamp for genopbygning af Somalilands sundhedsvæsen til et hold fra Edinburghs oplæg omkring mundhygiejne i lavindkomstområder og blodsukkermålinger i Belize. At deltage i internationale kongresser er en kunst, som man skal lære. Jeg var heldig at dele en taxa første dag med de garvede folk Britta Hørdam og Lotte Evron. De tog mig under deres vinger, og de lærte mig en masse. Det er jeg taknemmelig for.
Jeg føler et ansvar for at dele, hvad jeg har lært, så sygeplejen kan udvikle sig og vokse. Vi er i en tid med global mangel på sygeplejersker, og vi må stå sammen på tværs af landegrænser for at løse dette. Jeg håber i fremtiden at bruge min nye viden, mine færdigheder og mit internationale netværk til at fremme sundhed i verden.
Tak til DASYS for at være med til at gøre denne tur til virkelighed for mig!
Intensiv-og udviklingssygeplejerske Lone Hedegaard Andersen, Forberedelse og opvågning ØST 1,
Hjerte, lunge, kar, Aarhus Universitetshospital
Montreal, ICN Kongres 1-5 Juli 2023, Nurses together: A Force for Global Health
Med økonomisk støtte fra DASYS deltog jeg i ICN Verdenskongres i Montreal fra 1-5 Juli. Kongressen er med deltagelse af 5.600 sygeplejersker og foregik i Palais des Congres`de Montreal.
Efter en del forberedelse til ICN-kongressen, som gik med dataindsamling, dataanalyse, abstract-skrivning, glæde over at få det optaget, ansøgninger om økonomisk støtte, grønt lys fra arbejdsgiver og udarbejdelse af E-poster, var jeg klar til at dele erfaringerne med forbedringsprojektet Teknologi i sygeplejen.
Jeg glædede mig til at præsentere projektet, der på engelsk kom til at hedde:
“Improvement of nurses` technological skills in intensive care recovery”
Åbningsceremonien var helt fantastisk. At opleve 130 danske sygeplejersker gav en følelse af samhørighed, en hyldest til profession og fællesskab.
Jeg fik præsenteret poster og hørt posteroplæg. Her hørte jeg bl.a. om simulations træning, som jeg er en del af i min egen afdeling.
Programmet var bredt og spændende plenary og main sessioner; her samles størstedelen af kongresdeltagerne, og her kunne vi møde hovedtalerne inden for emner som mental sundhed, ledelse, patientsikkerhed, uddannelse og den globale mangel på sygeplejersker.
Et oplæg, som gjorde et stort indtryk, var “Caring with courage” BBC`s Story telling.
BBC har produceret kortfilm om sygeplejerskers hverdage forskellige steder i verden.
https://www.bbc.com/storyworks/caring-with-courage/about-nurses
Et andet var Edna Adam Ismails` foredrag om hvordan hun blev sygeplejerske tilbage i 1961, og hvor svært det var for hende at få lov til at arbejde som sygeplejerske i Somaliland. Hun har viet sit liv til sygeplejen og kæmpet for en bedre sundhed for landet. Hvordan hun har arbejdet for at uddanne sygeplejersker i landet.
Det har været helt specielt at deltage i ICN kongressen, hvor jeg mødte fagfæller fra hele verden. På trods af forskellige kulturer, sprog, arbejdsvilkår og politiske systemer opstår der helt fantastisk stemning og samhørighed, når vi mødes så mange sygeplejersker, som giver en stolthed og masser af glæde ved sygeplejefaget.
Jeg har været overvældet af indtryk under kongressen. Ved at høre personlige beretninger fra sygeplejersker, som har rørt mig. Jeg har tænkt og fået øjnene op for, at der er en lighed mellem de udfordringer, som vi står med i Danmark – og dem, de også står med i resten af verdenen. Vi står alle med en udfordring med rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker.
Det har for mig været inspirerende at være afsted, og jeg er utrolig glad og stolt over at kunne deltage sammen med mine kollegaer fra Aarhus Universitetshospital.
Den entusiasme og alt det, jeg har lært, tager jeg med hjem til min afdeling og deler på bedste vis.
Lone Toft, Lektor, VIA University College, Campus Holstebro
Deltagelse i EAPC 18th World Congress i Rotterdam
European Association for Palliative Care er en sammenslutning for alle professionelle, der arbejder med palliativ indsats. Sammenslutningen støtter og arbejder med alle tænkelige tiltag inden for den palliative indsats.
Jeg fik muligheden for at deltage i årets konference, der blev afholdt i Rotterdam. Her deltog jeg i forskellige oplæg og workshops. Mit fokus var bl.a. undervisning og uddannelse, men også hvordan der arbejdes med f.eks. palliativ indsats til udsatte og eutanasi rundt om i verden.
På uddannelsesområdet har der i EAPC-regi været en taskforce, som har udarbejdet et undervisningsprogram for sygeplejersker, der blev præsenteret på konference. Der blev også afviklet en workshop, hvor nogle af elementerne blev afprøvet. Taskforcen fortsætter som et forum, hvor alle, der arbejder med uddannelse af sygeplejersker og plejepersonale, opfordres til at deltage.
NursEduPal@Euro Community Forum. Dette var meget inspirerende, og blandt de danske deltagere var der bred enighed om, at arbejdet bør oversættes til dansk.
Networking er også en stor del af konferencen, så ud over kontakt med andre danske deltagere, så kom jeg hjem med nye kontakter fra Irland, Holland og Finland.
Tak for muligheden for at deltage.
Mie Grube Skårhøj, Sygeplejerske, Cand.cur, Forskningsassistent hos Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder, Sjællands Universitetshospital
Næstformand i FSP
Palliationskongres i Rotterdam
I juni var jeg så heldig at få lov til at deltage i en stor europæisk kongres afholdt af European Association for Palliative Care.
Sammen med bestyrelsen fra Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker rejste vi til Rotterdam for at hente inspiration hjem til vores daglige arbejde – og inspiration fik vi masser af. Programmet var spækket med spændende indlæg, der relaterede sig til temaet ’Equity & Diversity’.
Når man til hverdag oplever, at det palliative område i Danmark har lidt små kår, så var det fantastisk at møde over 1.000 andre dedikerede, tværfaglige internationale kolleger med den samme passion. Der var en bred vifte af spændende oplæg, som man var nødt til at vælge imellem, da meget af det foregik parallelt i De Doelens mange konferencelokaler.
Det handlede om alt fra samtaler om livets afslutning til etiske udfordringer med at lave forskning på området. Det handlede om palliation for indsatte i fængsler og for fattige med ringe adgang til basal medicin – men også om nye digitale og innovative løsninger. Der var oplæg om LGBT+, palliation til børn, kompetenceudvikling for personale og alt om symptomlindring.
Gennem plenumpræsentationer, workshops, og “morgenmad med eksperterne” fik vi hovederne fyldte, til der ikke kunne være mere. Heldigvis var det så muligt at finde en fortovscafé, hvor man kunne fordøje dagens indtryk.
Selv valgte jeg bl.a. at blive klogere på, hvad der ligger bag, når mennesker ønsker at få fremskyndet døden. Noget, der skulle vise sig at blive højaktuelt, da Mette Frederiksen, samtidigt med at konferencen fandt sted, startede hele debatten om aktiv dødshjælp igen. En debat, som også for Det Faglige Selskab for Palliationssygeplejersker har været vigtigt at blande sig i.
Jeg takker DASYS for økonomisk støtte til at komme afsted. Dejligt at se, at andre lande er gået foran og har fået etableret Palliativ Medicin som et lægefagligt speciale – vi håber Danmark følger efter. Vi tager inspiration med hjem til vores fortsatte arbejde for et kompetenceløft til sygeplejersker, der arbejder med palliation i både det basale og specialiserede felt og ikke mindst til vores næste landskursus i 2024.
Rikke Knudsen, Specialeansvarlig sygeplejerske, Urinvejskirurgisk afdeling, Aarhus Universitets Hospital, Formand FSUIS
En rejsefortælling fra EAUN-kongressen i Milano 2023
Med dette indlæg vil jeg gerne takke DASYS for den økonomiske støtte, jeg har modtaget til deltagelse i EAUN-kongressen i Milano i marts måned.
EAUN (European Association of Urology Nurses) er den europæiske sammenslutning for urologiske sygeplejersker. Denne sammenslutning er organiseret sammen med EAU (The European Association of Urology). EAU har i år fejret 50-års jubilæum, mens EAUN har eksisteret siden 2000. Hvert år afholdes der en stor kongres, hvor læger og sygeplejersker fra hele Europa, USA, Asien og Australien deltager. Dette års kongres blev afholdt i Milano, hvor der i alt deltog 15.000 læger, sygeplejersker, repræsentanter fra firmaer osv.
Det sygeplejefaglige indhold på kongressen er af en høj faglig standard og kvalitet, og programmet er en blanding af oplæg, paneldiskussioner, postersessioner, temasessioner og kurser i hands on-procedurer.
Årets program havde en lang række oplæg med omdrejningspunkt om den urologiske patient, men derudover var der oplæg omhandlende dynamikken i patient-sygeplejerske-relationen, seksualitet, den demografiske udvikling og dennes betydning for vores sundhedsvæsen i fremtiden, fremlæggelse af nye guidelines, betydningen af det tværfaglige og multidisciplinlære samarbejde og meget, meget mere.
Tre dage i Milano med fuld fart på programmet fra morgen til aften – og her kommer et par eksempler på mine ”Take home messages”.
Blærecancer er en af de hyppigste kræftformer ikke kun i Danmark, men i hele Europa. Blærecancer som emne var præsenteret i flere sessioner, hvor der fra flere vinkler blev set på den urologiske patient med blærecancer. Patienten med blærecancer tilbydes ofte en kirurgisk behandling, hvor der bliver udført en cystektomi. En cystektomi inkluderer fjernelse af blæren og dannelse af en urinafledning, som enten kan være en neoblære men oftest som en stomi. En cystektomi er et stort kirurgisk indgreb, og det er især for den ældre og måske skrøbelige patient en meget omfattende og til tider risikabel operation pga. postoperative komplikationer.
Der er kommet stor fokus på emnet skrøbelige patienter (oversat fra det engelske ord frailty), og der vil bl.a. på Aarhus Universitetshospital blive indført præoperative screeninger, som vil kunne afdække graden af patientens skrøbelighed – og dermed om patienten har en øget risiko for postoperative komplikationer.
Dette setup er et samarbejde mellem urologisk afdeling og geriatrisk afdeling, og det vil blive udført som en del af et Ph.d-studie, og det blev derfor fremlagt af en repræsentant for dette studie. Andre oplægsholdere havde også frailty som fokus for deres oplæg, da mange patienter er skrøbelige og har en del komorbiditet, hvilket har en afgørende betydning for dem, der skal have foretaget kirurgiske indgreb helt generelt. Flere oplægsholdere nævnte den demografiske udvikling som værende af afgørende betydning for, hvordan vi kommer til at behandle vores patienter i fremtiden – herunder at vi bliver ældre, og at dette kan medføre store konsekvenser for den behandling patienterne modtager. Blandt andet om patienterne vil kunne tilbydes kirurgisk behandling – som f.eks. en cystektomi.
At få foretaget en cystektomi har stor indflydelse på patientens liv efter operationen, herunder patientens seksualitet og bodyimage, og der ses desværre stadig flere eksempler på, at patienterne ikke får talt om disse ting, hverken før eller efter operationen. De vigtigste keypoints samlet sammen fra de forskellige blærecancersessioner var – fokus på den skrøbelige patient, være åben for samtalen om seksualitet med patienten og vigtigheden i at etablere et netværk af støtte til de patienter, der får anlagt en stomi.
Mange patienter er afhængige af et blærekateter, det kan enten være et transurethralt kateter eller et suprapubisk kateter. EAUN har udgivet en lang række guidelines, og på kongressen i år blev den reviderede udgave af ”Guideline for Care of Indwelling Catheters in Adults” præsenteret.
Det er et stort arbejde at udgive og revidere guidelines, men det er et nødvendigt og meget væsentlig stykke værktøj, da plejen af vores patienter bør være evidensbaseret, og her har guidelines en afgørende betydning. Den reviderede kateterguideline udkommer endeligt i maj måned i år, men et par væsentlige keypoints, som kan have betydning for plejen af patienten med et blærekateter, er; indikationen for anlæggelse af et blærekateter skal være tilstede, der findes ingen evidens for, at skylning af blæren forebygger kateterrelaterede urinvejsinfektioner, der findes ingen evidens for, at kateter eller den tilkoblede urinpose skal skiftes med rutinemæssige intervaller (f.eks. skift af urinpose 1 gang ugentligt) – men der findes evidens for, at kateteret bør fikseres, da dette kan forebygge træk på kateteret og nedsætte risikoen for skader i urethra.
Der vil i Danmark selvfølgelig blive set på den europæiske guideline i forhold til nationale anbefalinger omkring plejen af et blærekateter, og det kommer der meget mere om i løbet af dette år.
Der var til årets kongres indsendt 25 abstracts fra sygeplejersker, og alle abstracts skulle fremlægges på en postersession, hvor man skulle medbringe en fysisk posterplakat. Jeg havde også fået optaget et abstract, og at der var så mange, der har indsendt abstracts i år, vidner om, at sygeplejerskerne gerne vil forske, udvikle, implementere, forbedre osv.
Der var posters omkring forskellige redskaber til at forbedre patientens kommunikation med sygehuset, herunder udvikling af APP’s, patientskoler, patient café, hotlines osv. Derudover var der posters, der fokuserede på, hvordan vi får sygeplejersker til at arbejde mere evidensbaseret, opsøge viden, formidle viden og inddrage resultater fra forskningen i den kliniske praksis.
Postersessionen er altid super interessant, og det er meget givende at se, hvad der rører sig både nationalt og internationalt – samtidig med at det viser sygeplejerskernes store lyst til at forbedre vores kliniske praksis.
Sessioner med mere specifikke urologiske problemstillinger, sygdomme og til tider sjældne tilstande er en anden og meget inspirerende del af kongressen. I år var der to sessioner, som i hvert fald gav mig et indblik i nogle urologiske tilstande, som vi ikke ser ret ofte.
Den ene tilstand er Priapisme, som er en langvarig rejsning af manden penis uden seksuel lystfølelse. Tilstanden er akut, og der skal iværksættes behandling inden for seks timer, ellers er der stor risiko for udvikling af permanente skader på mandens penis.
En anden tilstand er Peyronies sygdom, som er form for bindevævssygdom, der kan ramme hænder og fødder – og hos manden også penis. Tilstanden medfører, at penis krummer sig sammen, og denne krumning kan medføre smerter, nedsat erektil dysfunktion, nedsat selvværd, påvirket seksualitet og hos mange af de mandlige patienter også depression. Disse lidt særlige sessioner er altid meget velbesøgte – for de omhandler som sagt noget, vi ikke ser så tit.
Tre dages program kan ikke refereres kort – men jeg håber, at ovenstående har givet et lille indblik i vores urologiske verden. Kongresser som den i Milano giver, udover en masse faglige input, også en mulighed for at mødes og netværke med kollegaer fra andre lande, som brænder ligeså meget for urologien, som jeg gør.
Medlemskab af EAUN kan opnås ved medlemskab af FSUIS, og udover kongresser afholder EAUN flere temadage årligt, både som webinar og med fysisk fremmøde, de udvikler guidelines, de afholder særlige kurser for urologiske sygeplejersker, og de er med til, at den urologiske sygepleje holder en høj og evidensbaseret standard.
Igen – stor tak til Dasys for den økonomiske støtte. Hvis man har lyst til at opleve et ”Mini-EAUN-Annual-Meeting”, bliver der afholdt et sådant arrangement på Aarhus Universitetshospital hvert år. Det er gratis at deltage – oplysninger om tilmelding kan fås ved henvendelse til mig på mail rikkkn@rm.dk.