Søg
Close this search box.

Indkaldelse af forslag til medlemmer til DASYS’ Dokumentationsråd

Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) har tre til fire ledige pladser i DASYS’ Dokumentationsråd. Der er tale om tre til fire pladser som ordinære rådsmedlemmer.

Vi opfordrer derfor medlemsorganisationerne om at indstille kvalificerede sygeplejersker, som har kompetencer i forhold til Dokumentationsrådets virke.

Rådet har til formål, at skabe national konsensus om principper for dokumentation og anvendelse af sygeplejedata til gavn for patienten, udvikling af faget og anvendelse i forskning.

Rådet består af 12 medlemmer, der tilsammen kan dokumentere kompetencer inden for følgende områder: Sygeplejedokumentation i praksis, Implementering af sygeplejedokumentation, Kvalitetsudvikling, Kliniske retningslinjer, Sundhedsinformatik, Ledelse, Uddannelse, Forskning, Kommunerne. Udover overstående kompetencer ønsker vi at dække bredt nationalt, men alle kandidater er velkomne.

DASYS godtgør udgifter til billigst mulige offentlige transportmiddel i forbindelse med møderne, men yder ikke vederlag. Dokumentationsrådet afholder ca. 6-8 møder om året, hvor to er fysiske møder og resten foregår online.

Indstillinger af kandidater bedes sendt til dasys@dasys.dk mærket ”Dokumentationsrådet” senest den 15. januar 2023.

På baggrund af indstillingerne vil DASYS’ bestyrelse vælge, hvem der skal være DASYS’ repræsentant i Dokumentationsrådet.

Du kan finde ansøgningsskemaet til DASYS’ Dokumentationsråd her.

Med venlig hilsen

Pia Dreyer, Formand for DASYS, og Jeanette Finderup, Formand for Dokumentationsrådet