Søg
Close this search box.
Indlæser Begivenheder

Mere klinisk uddannelse, mere uddannelse i klinisk praksis

Kære deltagere på Uddannelsesrådets konference 15. maj 2024.

Tusind tak for jeres deltagelse og store engagement på dagen både under oplæg og til drøftelse omkring – på det tidspunkt kommende – strukturkommissionsrapport.

Herunder finder I link til oplæg og opsamling på dagen.

Barbara Smith Dyrmose – Oplæringsforløb beskrivelse Medicinsk Sengeafsnit 1

Barbara Smith Dyrmose – Læringsmiljø og drift

Bent Gringer – Læringsmiljøet på arbejdspladsen

Ida Skytte – Forebyg forråelse

Opsamling DASYS uddannelseskonference 2024

Velmødt på næste års konference 7. maj 2025.

Vi ønsker alle en rigtig god sommer

Uddannelsesrådet

________________________________________________________

Teori og praktik. Yin og yang. Hinandens forudsætninger for succes. I en årrække har teorien fået meget plads i sygeplejerskeuddannelsen, men nu begynder pendulet at svinge den anden vej.

Fra politisk hold argumenteres for, at der skal være mere praktik i uddannelse, både præ- og postgraduat. På årets uddannelseskonference undersøger vi derfor betydningen af at klinisk praksis skal håndtere en større del af grunduddannelse, kompetenceudvikling og anden efter- og videreuddannelse – og ikke mindst de muligheder og barrierer, vi har i klinisk uddannelse.

Virkeligheden i sundhedsvæsenet kræver markant fokus på daglig drift. Og præ- og postgraduat uddannelse har et fremadrettet perspektiv – at sikre dygtige kolleger. På uddannelseskonferencen ser vi på, hvordan vi ruster vores nye kollegaer bedst til en virkelighed fuld af fart og kompromiser, som sjældent flugter med idéer og idealer om optimal sygepleje – uden dog at give køb på fagligheden og det gode arbejdsmiljø.

Vi belyser temaet ud fra et pædagogisk, sygeplejefagligt-, ledelsesmæssigt- og moralsk perspektiv.

Program:

  • Læringsmiljø på arbejdspladsen. Hvad kendetegner et godt læringsmiljø? Hvilke bevægelser rammesætter et godt læringsmiljø v/ Bent Gringer, ph.d., chefkonsulent for PLO og selvstændig.
  • Hvilken sygepleje er på spil i uddannelse og klinisk praksis? Psykologisk tryghed til at turde tale højt om moralsk stress v/ Sine Eekholm, ph.d., forsker i klinisk sygepleje.
  • Resiliens og moralsk stress. Vi skaber robusthed i fællesskab. At kunne se behov og på samme tid ikke kunne imødekomme behov v/ Ida Skytte, ph.d., klinisk psykolog, forsker i resiliens.
  • Læringsmiljø og drift – en modsætning eller hinandens forudsætning? v/ Barbara Smith Dyrmose, chefsygeplejerske.
  • At tage det faglige personligt. Særligt som nyuddannet – men i et vist omfang gælder det for alle, at det kan være svært altid at skelne mellem faglig og personlig kritik, fx når situationer spidser til. Men hvad kan den enkeltem og hvad kan en afdeling gøre for at sikre, at fagligheden er højeste kontekst, også når følelserne buldrer afsted? v/ Morten Ziethen, cand. mag, cand. pæd., Ph.d ., viceinstitutleder og studieleder Institut for Kultur og Læring AA.

Du kan det nøjagtige program med klokkeslæt hér.

Dato: Den 15. maj 2024 kl. 10-16

Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding

Deltagergebyr:

  • 1.000 kr. + moms for medlemmer af Faglige Selskaber under DASYS
  • 1.500 kr. + moms for ikke-medlemmer